At aktiv læring og bevægelse øger børns koncentrations- og indlæringsevne er ikke ny viden. Med folkeskolereformen i 2014 kom bevægelse for alvor på skolernes dagsorden, og det blev skrevet sort på hvidt, at skolerne skal sørge for at børnene er i bevægelse minimum 45 minutter om dagen.
En undersøgelse foretaget af BUPL blandt mere end 5.000 pædagoger i maj 2017 viser, at kun 44 % af de adspurgte pædagoger er helt eller delvist enige i at børnene får de lovede 45 minutters bevægelse hver dag. Undervisningsminister Mette Riisager (LA) siger til at BUPL, at det er beklageligt at der ikke er nok bevægelse og at den bevægelser der er, er for tilfældig.
Formand for BUPL, Elisa Bergmann, udtaler, at når der ikke er variation og bevægelse nok og de fritidspædagogiske elementer ikke inddrages, bliver dagene længere for både børn og pædagoger. ”Nogle kommer til at betale prisen for det, og det er børnene”, siger hun.
Leg for læring
Nogle af udfordringerne ved at få bevægelse ind i hverdagen og undervisningen er måske de forholdsvis korte lektioner og at det samtidig tager lang tid at forberede. “Det kan tage lang tid at få alle 25 børn ud af klasseværelset til garderoben, ned i skolegården, løbe rundt og op igen”, siger Trine, der arbejder som pædagog i indskolingen på en folkeskole i København. Hun fortæller, at de på hendes arbejdsplads i stedet bruger små pauser hvor børnene kommer op og bevæger sig i klasselokalet ind i mellem lektionerne, og at de ligeledes prøver at arbejde med at få bevægelse ind i selve læringen.
“Der er faktisk rigtig gode muligheder når man lige tænker sig om. Men al ændring er svær, og jeg kan godt forstå, man hurtig kommer til at ty til en løbetur rundt om skolen.
Jeg tror især at de ældre kolleger synes det er svært at koble bevægelse på f.eks. danskundervisningen”.
I Kolding arbejder Lene som folkeskolelærer i udskolingen. Den største udfordring for hende er, at det er enormt forberedelsestungt når bevægelse skal understøttes fagligt. “Folk har ganske enkelt ikke tiden, især ikke her i udskolingen hvor jeg befinder mig. Det er min oplevelse at det er alles dårlige samvittighed”, fortæller hun. Til spørgsmålet om hvorvidt fagligt målrettede pakker ville lette byrden, svarer hun ja. “Især hvis de indeholder lege til de sproglige fag som dansk, engelsk osv., eks. med grammatiske områder”.
Forslag til power-pauser
Nedenstående forslag kan laves i klasselokalet og kræver ikke mere end et par minutter og de remedier man kan finde i klasselokalet og skoletasken.
- Stopdans, alder 6+
På forhånd printes kort i forskellige farver med hver sin bevægelse. Eks.: Grøn = Sprællemand, Rød = Kat skyder ryg, Gul = Hoppe på ét ben osv. Musikken spiller, og når den stoppes råber læreren eks. “Gul kort!”. Børnene skal nu finde det gule kort og udføre den bevægelse der står. Når aktiviteten er lavet i eks. 10 eller 20 sek., tændes musikken og børnene danser videre.
BONUS: Styrker proprioceptiv/muskel- og ledsansen samt vestibulær/ligevægts- og balancesansen.
- Tovtrækning, alder 5+
Del børnene i to hold, og stil dem på en række overfor hinanden. Lav en linje eller lignende på midten, lad børnene trække i torvet og træk ‘bedst ud af 3’.
BONUS: Styrker det sociale bånd, taktil/følesansen samt proprioceptiv/muskel- og ledsansen.
- Den vandrende ring, alder 6+
Alle stiller sig i en rundkreds og holder hinanden i hånden, To steder i ringen får eleverne en hulahopring over armene og der skal nu samarbejdes om at få hulahopringen til at flytte sig rundt i kredsen, uden at deltagerne slipper hinandens hænder. Én for én skal deltagerne altså igennem hulahopringen.
BONUS: Styrker det sociale bånd, taktil/følesansen og proprioceptiv/muskel- og ledsansen.
- Simon siger, alder 5+
En udpeges til at være Simon. Simon skal finde på en masse sjove ting, som de andre skal udføre – men kun når sætningen starter med “Simon siger”. Hvis Simon f.eks. kun siger “hop!”, så gælder det om ikke at udføre opgaven. Hvis Simon der imod siger “Simon siger: Hop!”, så gælder det om at hoppe. Hvis man udfører en opgave uden at der bliver sagt “Simon siger” først, dør man og må sætte sig ned. Den, der står tilbage til sidst, har vundet.
- Planke-challenge, alder: 10+
Alle placerer sig i planke-stilling og læreren skal nu nævne en kategori. Alle elever skal nu afgive sit svar, og når alle har svaret, stopper legen.
Legen kan bruges i alle fag: I dansk kan læreren eks. bede alle elever nævne et tillægsord, ord på 5 bogstaver, ord der indeholder ‘d’ eller lignende. Det samme på f.eks. engelsk og tysk, og i matematik kan man sige 3-tabellen m.m.
BONUS: Styrker proprioceptiv/muskel- og ledsansen.
Forslag til aktiv læring
- Vendespil, alder 5+
Vendespilsbrikkerne lægges under eks. kegler, og eleverne inddeles i grupper. Hver gruppe må sende én elev af gangen ud for at samle stik.
Øvelsen kan eks. bruges med spørgsmål og svar, lande og flag, regnestykker (3+3 og 6) osv.
- Grøn, gul, rød, stop, alder 10+
Brug eks. legen i danskundervisningen til at bøje tillægsord: ’god, bedre, bedst, stop’ osv. Læreren kontrollerer, om ordene bliver sagt korrekt, og den, der er oppe, må først sige ’stop’, når bøjningen er korrekt.
- Mix og match, alder 8+
Eleverne får hver et kort med en figur. Når læreren siger:”mix“, mixer eleverne kortene ved at gå rundt og bytte kort. Når de bytter, siger de figurens form og farve højt (den nye figur). Når læreren siger:”match“, skal de finde sammen med den elev, som har samme figur, som de selv har.
Øvelsen kan bruges til eks. matematik (tabeller, regnestykker m.m.) eller lignende.
- Flere/færre (matematik), alder 10+
Læreren eller en elev starter med at f.eks. at hoppe x-antal hop eller en anden bevægelse. Efterfølgende spørger læreren en elev, om der skal laves flere eller færre hop/bevægelser? Eleven svarer og læreren siger:”Hvor mange”? Eleven siger nu et tal mellem 1 og 10. Eleven regner så ud, hvor mange hop klassen skal lave. Alle hopper det antal hop/laver det antal bevægelser. Læreren spørger en ny elev eller lader den elev, som lige har regnet, spørge en anden.
- Billedlotteri, dansk 8+
Forberedelse: Kort med billeder af eks. dyr eller lignende, kort med ordet og bogstavskort.
Eleverne deles i mindre hold. Hvert hold får en kasse med billeder af f.eks. dyr m.m., og skal nu rundt og lede efter kort med ordet. Under hvert af ord-kortene ligger et bogstav, der tages med tilbage til ‘basen’. Når alle kort er fundet, gælder det om at skrive så mange ord som muligt med de bogstaver, man har fundet.