Sanseintegration

“Han kan ikke sidde stille – han er altid så urolig og kommer til at være voldsom overfor de andre børn”

“Hun har svært ved at få venner. Når hun leger, ændrer hun på regler, og de andre vil ikke lege med hende”

“Hun trækker sig fra de andre”

“Han foretrækker voksenkontakt og virker ensom”

Ovenstående er blot nogle af de ting fysioterapeut og konsulent Kit Bak hører om de børn, der kommer i hendes klinik i Ansager i Vestjylland. Kit Bak har i mere end 30 år arbejdet med børn der har problemer med sanseintegration, og en af de vigtigste grundsten, i hendes arbejde, er bevægelse:

”Rigtig, rigtig mange børn – og voksne – har faktisk sanseintegrationsproblemer. De nyeste undersøgelser viser, at mellem 5 og 10 % af én årgang har vanskeligheder med motorikken. De har det tilfælles, at de, for omgivelserne, ikke rigtig kan placeres i en kasse – de kan være urolige og ”ha’ krudt i måsen”, men de har ikke helt de samme udfordringer som børn med eks. ADHD. Andre er sensitive, har svært ved at indgå i sociale relationer og har meget lidt lyst til fysisk kontakt. Man ser både dem, der kan have forsinket udvikling, men også dem som er langt foran og som kan det hele.”

Symptomerne, på sanseintegrationsproblemer, kan let forveksles med andre ting, så når Kit bliver kontaktet af bekymrede forældre, foretager hun altid en grundig vurdering af, om der skal andre fagfolk på.

”Det kan være svært at få øje på at det handler om sanseintegration. Det bliver desværre ofte opdaget sent, så jeg synes jo at formidlingen er så vigtig. Jeg ville ønske at de fagpersoner, der er en del af børnenes hverdag, ville være bedre til at spotte det, for det er faktisk ikke så svært at gøre noget ved.”

 

 

Hvad er sanseintegrationsproblemer?

Den nederste del af hjernen sidder i forlængelse af rygsøjlen, og her samles alle sanseindtryk i kroppen. De bearbejdes og sendes videre til de andre hjernedele, der registrerer og giver kroppen svar. Når den nederste hjernehalvdel ikke sorterer disse sanseindtryk rigtigt, er der tale om sanseintegrationsproblemer, og kroppen reagerer ikke som forventet – ofte til stor frustration for både børn og voksne.

Symptomerne på sanseintegrationsproblemer er mange, hvorfor det naturligt ofte kan forveksles. Bl.a. ses balanceproblemer, kropslig uro, koncentrationsbesvær, dårlig motorik, køresyge, sproglige udfordringer, svimmelhed, forsinket udvikling, læse- og stavevanskeligheder, dårlig søvn og afbrudt søvnmønster, børn der bider og/eller slår, overstimulering, sensitivitet, problemer med sociale relationer, fysisk træthed, længere reaktionstid, m.m.

 

Hvad kan man gøre?

Mange forældre og fagfolk tror, det handler om at træne færdigheder, men for Kit er det vigtigt at komme tilbage og stimulere alle grundsanserne på en måde som er rar for børnene.

”Man kan og bør naturligvis give børnene muligheder, men man bør ikke presse en færdighed ned over hovedet på dem – det handler om at få nervesystemet i ro, og ofte oplever forældrene at de ting, børnene har haft svært ved, pludselig kommer af sig selv efter få ugers sansetræning. Det kan være at barnet ikke bryder sig om at hoppe på trampolin eller at det ikke kan cykle, men når man får trænet alle de tre grundsanser, så kan barnet måske pludselig cykle uden støttehjul en dag, selvom man ikke har trænet det.”

Træningen af grundsanserne er intensiv og skal som minimum foregå indtil der er en automatisering, hvilket som oftest tager omkring 6 måneder. Selv her bør forældre og fagfolk dog være opmærksomme på at træningen holdes ved lige. Kit fortæller, at det handler om at give børnene gode vaner, så de selv lærer hvad der godt for dem.

Der er heldigvis mange gode muligheder for børn med sanseintegrationsproblemer, men for Kit er det vigtigt at understrege, at børnene ikke selv kan ændre på det og de vokser heller ikke fra det, men med voksenhjælp kan de få strategier til at håndtere det. Først og fremmest er det vigtigt at afklare, hvad der er barnets udfordringer, og derefter kan der udarbejdes forholdsvis simple træningsprogrammer, hvor der er fokus på hele kroppen og de tre grundsanser:

• Taktilsansen (følesansen)
• Proprioceptiv/kinæstesisansen (muskel- og ledsansen)
• Vestibulær/labyrintsansen (ligevægts- og balancesansen)

Et program bør trænes flere gange dagligt, og det er vigtigt at man hele tiden har fokus på barnets trivsel. Der må ikke overskrides grænser, og barnet skal synes det er behageligt og sjovt. Programmet kan bestå af øvelser, der kan laves i barnets dagligdag, og det behøver ikke vare mere end 5-10 minutter pr. gang.

”Vi bruger jo faktisk leg som træning eller terapi – det passer som hånd i handske med eks. folkeskolens intention om at børnene skal bevæge sig.”

 

Forslag til konkrete lege og øvelser

Nedenfor er der en række konkrete, generelle idéer til øvelser og lege, der styrker motorikken. Sværhedsgraden bør naturligvis afpasses det enkelte barns formåen, interesse og alder.

Taktilsansen – følesansen

Kit beskriver taktilsansen som værende den største sociale sans, for er man udfordret på følesansen har man ofte problemer med de sociale kompetencer – det kan være gruppearbejde, at være tæt på andre børn m.m., men også oppe i årene.

”Når man ser de store drenge, der går med kasket og lange ærme, så er det ofte fordi de ubevidste beskytter følesansen. Rigtig mange voksne, både forældre og lærere, vil af en eller anden årsag ikke have det, og så opstår der problemer. Barnet vil ikke være på tværs – det beskytter bare sig selv og passer på, så de ikke bliver overstimulerede af for mange sanseindtryk.”

Gode øvelser og lege til træning af taktilsansen er bl.a.:

• Gå på bare tæer i græs, sand, på grus, i vand eller lignende. Fyld evt. spande med forskellige materialer og lad barnet gå igennem, måske endda med lukkede øjne.
• Leg med sansekasse
• Kaste/gribe lege med bolde af forskellige materialer
• Fingermaling
• Spise med fingrene
• Klatre og kravle i træer, ribber m.m.
• Massage og ”tegne på ryggen”
• Svøb det mindre barn i et tæppe/en dyne og giv dybe tryk på hele kroppen
• Børsteprogram (bør altid instrueres af en fagperson som en fysio- eller ergoterapeut)
• Kuglebad/boblebad/brusebade
• Brug af kugle/kædedyne
• Blindebuk
• Kluddermor
• Bro bro brille

 

 

 Proprioceptivsansen – muskel- og ledsansen

Træning af muskel- og ledsansen har betydning for bl.a. balancen, muskelspænding, kropsbevidstheden, orientering og koordination. Gode øvelser er bl.a.:

• Gå på line, både forlæns, sidelæns, baglæns, med lukkede øjne osv. Det er især rigtig godt at barnet får lov til at have bare fødder, så underlaget mærkes og barnet oplever grounding.
• En simpel ridetur på ryggen af en voksen man stoler på, styrker både balance og styrke i over- og underkrop
• En forhindringsbane i stuen med puder, dyner, stole, borde m.m.
• En fægtekamp/tumletur
• Skubbe, trække og løfte tunge ting
• En cykeltur i modvind eller op af bakke
• Krabbegang/”gå trillebør”
• Hoppe på trampolin, ned fra en stol eller lignende
• Gadedrengeløb
• Sprællemand
• Stå på ét ben
• Køre på rulleskøjter

 

 

 Vestibulærsansen – ligevægts- og balancesansen

Vestibulærsansen kaldes også ’hovedbalancesansen’ og man taler ofte om at træne det indre øre. Dette fordi, de øvelser, hvor hovedets bevægelser mærkes, både stilling/retning m.m., træner denne sans.

Gode øvelser og lege:

• Kolbøtter
• Gynge
• Rutche
• Tumle/kastetur
• Rulle
• Danse
• Slå til balloner og sæbebobler
• Svinge/dreje rundt (vigtigt at det bliver gjort lige mange gange til hver side, eks. først 10 gange til venstre og så 10 gange til højre)
• Hænge på hovedet (start med få sekunder og øg langsomt)
• Ligge på maven på en stor træningsbold som bevæges i forskellige retninger
• Hoppe på trampolin m.m.
• Hængekøje
• Leg med stor faldskærm
• Træne med balancebræt

 

 

Udover ovenstående, kan det være en fordel samtidig at træne kropsstammen som er fundamentet for al bevægelse. Kropsstammen gør, at vi kan holde vores stilling uden at kroppen bliver træt og ”falder sammen”. Gode øvelser er bl.a.:

• Ligge på maven og løfte arme og ben op/bagud
• Skyde og krumme ryg (lege kat)
• Køre på rullebræt eller stort skateboard på maven
• Ligge på maven på en stor bold eller lignende – en voksen kan stå bag og holde benene og styre bolden langsomt frem og fra side til side
• Ligge på maven når der ses fjernsyn, læst bøger m.m.
• Ligge på ryggen, samle en bold op som ligger over hovedet, sætte sig op og kaste bolden på mål

Læs mere om Kit Bak her